Bloglovin :)

Hygge aften med Morten Korch og Kims snack chips :)

Hvis der er noget jeg elsker, så er det virkelig Morten Korch film! Så bliver det bare ikke meget bedre. Hele historie med helten der vender hjem og redder det hele, så det hele bare går op i en højere enhed! Det hele er bare idylisk og dejligt, og man får helt lyst til at leve på en gård for 60 år siden, når man ser de gamle danske film 🙂 Det var nok ikke helt så idylisk i virkeligheden, men alligevel 😉

Noget af det bedste jeg vidste da jeg var lille var, når jeg skulle på ferie hos min mormor, som bare havde ALLE Morten Korch filmene på bånd. Jeg kunne sidde flere timer og bare se “Fløjtespilleren” med Poul Reichardt igen og igen! Jeg var meget sikker på, at når jeg blev stor, så var det altså ham, som jeg skulle giftes med 😉 Og hvis det ikke var ham, så blev det Ole Neumann eller Ib Mossin! Sådan gik det dog ikke helt, men jeg synes nu stadigvæk der er noget over dem .. De er sådan rigtig gentlemans agtige, med deres fine og slikhåret ..

Jeg synes faktisk også, at det er lidt synd at man har lavet genindspilninger af “Far til fire” filmene. Jeg kan selvfølgelig godt se, at børn i dag måske ikke synes, at de gamle “Far til fire” er helt så spændende, og så er nogen af dem i sort/hvid, men alligevel. Det er selvfølgelig nogen helt andre film de har lavet i dag med en anden handling, men det ville da også have været forfærdeligt, hvis de havde lavet den præcis samme handling! Men jeg holder mig nu til de gamle “Far til fire” og “Min søsters børn”, for i mit hovedet, så er der ikke noget der overgår dem!

Med hensyn til natbukserne, som man kan se på billedet, så vil jeg gerne sige at de er utrolig dejlige 😉 Jeg er nemlig kendt for, at have rigtig mange grimme natbukser .. Jeg synes nu at de er meget søde, men det mener mine veninder altså ikke .. Dem her M&Ms nogen er faktisk fra Dubai, og jeg har fået dem af mine svigerforældre. De mente lige at de passede til mig, fordi der står “I Don’t Do Mornings” på dem, og jeg kan jo kun give dem ret  .. Mine veninder er sikkert bare misundelige 😉

Her er lige et par billleder af nogen flotte romantikkere fra 1950’erne 😉

 Det er jo bare ren romantik! 🙂

Sov godt derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloglovin :)